Historien om Sevel Kro

Historien om Sevel Kro er en fortælling om kroen fra 1600-tallet til vore dage

Krofatter Hans Kurt byder velkommen og disker op med historien om Sevel Kro, som for alvor blev kendt efter Kromand Mads Hansens gennembrud til "Den store verden", da skuespillerne med Poul Reichardt i spidsen, kom til kroen i forbindelse med filmatiseringen af "Jens Langkniv" på Hjerl Hede. 

Poul Reichardt og Mads Hansen blev venner for livet og Sevel Kro blev kendt som "teaterkroen", fordi skuespillerne med begejstring vendte tilbage til egnen i mange år herefter. Poul Reicchardts gamle værelse nr. 9 er stadig at finde i den nostalgiske afdeling på kroen.

Fortælingen indeholder også kampen for bevarelse af Det Kgl. Privilegie, som kroen fik i 1802. Det kongelige privilegium blev ophævet for samtlige kroer i 1912, men de historiske landevejskroer har beholdt betegnelsen siden. Rigsarkivet begyndte i 2013 at håndhæve mange privilegerede kroers brug af den "lukkede kongekrone." 

Dato: Tirsdage den 7. maj, 4. juni, 2. juli og 6. august 2019 kl. 14.00. Fortællingen varer ca. en time. Vælg dato i kalenderen nedenfor.

Pris: Kr. 100,- inkl. kaffe og hjemmebag.

Fortællingen er egnet for kørestolsbrugere.

Sevel Kro er i dag kendt som en af områdets allerbedste restauranter med smagfulde retter baseret på sæsonens lokale råvarer. Sevel er en smuk gammel landsby, som emmer af hygge og romantik – ikke mindst takket være den hyggelige kro midt i byen.

I gåafstand fra kroen ligger både Frilandsmuseet Hjerl Hede, Stubbergård Sø Klosterruin, og området byder på et væld af kulturhistorie, naturoplevelser og mange vandrestier af forskellig længde.


 

 

 

Booking

Historien om Sevel Kro

Tryk på et tidspunkt herover.
Antal 100,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Samson Travel er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 1999 Samson Travel A/S, Havnepladsen 5A, 9900 Frederikshavn, CVR: 31 37 36 62

Sevel Kro

Midt i det skønne naturområde ved Sevel med søer, skov og hede finder du Sevel Kro. I gåafstand ligger både Frilandsmuseet Hjerl Hede, Stubbergård Sø og Stubbergård Klosterruin. Sevel er en smuk gammel landsby, som emmer af hygge og romantik – ikke mindst takket være den hyggelige kro midt i byen.
Sevel Kro Søgårdvej 2, Sevel 7830 Vinderup Tlf. 97448011 www.sevelkro.dk
Åbningstider: Se hjemmesiden.