I hele juli og august, mandag til fredag, kan du komme med på en spændende og stemningsfyldt aftentur til skulpturer og kunstværker i Holstebro sammen med to Kulturvægtere i vægterkappe og med lygte og morgenstjerne. Kulturvægterne vil synge og fortælle om de mange kunstværker i Holstebro.centrum. Turen slutter med at "Kvinde på kærre" bliver sunget til ro, mens hun forsvinder ned i sit underjordiske bo.
Turen er gratis og starter og slutter ved "Kvinde på kærre", foran Det Gamle Rådhus, Nørregade 25, 7500 Holstebro.
Tid: Mandag-fredag i juli og august kl. 19.30 - 21.00.