Limfjordsfortællinger 2016

Danmarks største skatkammer af gode og levende fortællinger

Limfjordslandet er Danmarks største skatkammer af gode og levende fortællinger. I ugerne 27-33 kan du komme med på 29 forskellige fortællearrangementer i Limfjordslandet. Mange af fortællingerne arrangeres desuden også i uge 42, hvor en del af fortællestederne også tilbyder aktiviteter i forbindelse med Oyster Trophy Week.
Mandag, juli 4, 2016

Dygtige fortællere viser rundt og giver dig et enestående indblik i Limfjordslandets natur, historie og kultur. Turene byder også på både unikke naturoplevelser i de grønne landskaber, der ustandseligt skifter karakter, mødet med mennesker, der har levet ved fjorden i mange år og oplevelser af det maritime liv i og ved Limfjorden. 

Du kan selvfølgelig tage med på én eller flere fortællinger i det område, hvor du har valgt at holde ferie, men du har også mulighed for at følge et af temaerne på kryds og tværs af Limfjordslandet. 

Alt, du behøver for at deltage i en fortælling, er at møde op på det anførte sted og tidspunkt og købe en billet hos fortælleren. Billetprisen er enten kr. 50 ,- eller 70 ,- pr. person. Se prisen under den enkelte fortælling online. Børn under 12 år deltager gratis. 

Del denne side

Se fortællingerne online

Her kan du se årets Limfjordsfortællinger online