Oyster Week 2017 - en hyldest til verdens bedste østers fra det kolde nord

Danske østers i verdensklasse - Oyster Trophy Week er en fejring af sæsonstarten på de danske østers fra Vadehavet og fra Limfjorden med en festival med østersarrangementer i hele Danmark. Festivalen løber fra 13. til 22. oktober. Find det rette østersevent for dig ved Limfjorden, Vadehavet eller i storbyerne Aarhus eller København!

Danmark har to slags østers. De danske Limfjordsøsters er en unik og verdenskendt delikatesse. Af mange betragtes den som verdens bedste østers. Det er den sidste store stamme af den oprindelige europæiske østers, der lever i Limfjorden. I resten af Europa er den europæiske østers ramt af sygdom og bestanden ødelagt af overfiskeri. Både turister og lokale flokkes nu også om de danske Vadehavsøsters, der findes i bankevis på den sydvestjyske havbund. Det er en stor naturoplevelse at vandre ud i Vadehavet ved lavvande og samle ind af de millioner af østers, som lever der. Det noget helt andet at spise vilde østers, end når de kommer fra køledisken. Se hvilke arrangementer, du kan deltage i ved at klikke dig nærmere ind på et område herunder.