Rundvisning til videokunsten i Skulpturlandsby Selde

Skulpturlandsby Selde – en platform for skulpturforsøg i det offentlige rum – danner frem til december 2017 rammen om en stor videokunstudstilling i det offentlige rum af en række internationalt anerkendte kunstnere. Udstillingen er et eksempel på, hvordan man kan revitalisere en landsby gennem kunst og kultur.
Kom med på rundvisning til videokunsten i Skulturlandsby Selde. Turen begynder på kl. 15 på Da Winti i Selde med en kort fortælling om udviklingen af kunsten i Skulpturlandsby Selde og - hvis ønsket - kaffe og kringle.

Derefter begynder rundvisningen til de 12 videokunst-værker, som vises på offentlig tilgængelige steder i landsbyen. Turen varer ca. 1,5 timer. Der uddeles foldere om kunstnere og værker og deres placering i byen.

Ønsker du at gå turen på egen hånd, kan foldere fås i Dagli'Brugsen og i Seldeco. Udstillingen vises hver dag til den 17. december 2017. Det anbefales at starte rundgangen til kunstværkerne efter kl. 15, da nogle af værkerne fungerer bedst i tusmørke eller i mørke.

TID
Alle dage i efterårsferien (14.-22. oktober) kl. 15.00-16.30
Søndag d. 29. oktober kl. 15.00-16.30
Lørdag d. 4. november kl. 15.00-16.30
Søndag d. 12. november kl. 15.00-16.30
Søndag d. 18. november kl. 15.00-16.30
Søndag d. 26. november kl. 15.00-16.30
 

MØDESTED
Galleri Da Winti, Furvej 14, 7870 Roslev

 

Booking

Rundvisning til videokunsten i Skulpturlandsby Selde

Antal 50,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Da Winti

Da Winti, Kunstcafé, fest- og mødelokaler i Selde ved Fursund er et særpræget hus på 700 m2. I unikke lokaler hænger en privat samling malerier og relieffer af danske kunstmalere – mange har arbejdet og udstillet her inden for de sidste årtier.
Da Winti
Furvej 14
7870 Roslev
Tlf.: +45 3511 7711